hanuman-avenue

 

Som datter af en Tai Chi instruktør fik Maria allerede som barn skabt en særlig respekt og forståelse for krop, sind og bevægelser. I sin gymnasietid hjalp hun til i sin fars Tai Chi timer, og fik hurtigt erfaring med kropstyper, healing og undervisningskundskaber. Det tidlige møde med denne kinesiske kropsfilosofi har sat sit tydelige præg på Marias undervisning, og har givet hendes timer et særligt fokus på tilstedeværelse, nærvær og kontrol over sind og bevægelser.

Maria tog som kun 20-årig sin første uddannelse som vinyasa-yogalærer hos Mark Ray i København, og har siden flittigt fortsat sine studier i ind- og udland. Siden har hun bl.a. studeret til anusara-inspireret yogalærer i Göteborg/London hos Anja Bergh og Leila Sadeghee.

Maria underviser gerne kraftfulde vinyasa-klasser med masser af dynamik, spændende udfordringer og sved på panden, men altid med fokus på at finde, mærke og nyde sit helt eget sted i yogaens rejse og samtidig give plads til at afprøve grænser – både fysisk og mentalt.

I en verden, hvor fokus oftest ligger på at kunne bruge hovedet, bliver kroppen i en travl dagligdag ofte kun brugt til at flytte hovedet fra et sted til et andet. Maria forsøger i sine timer at forene krop, sind og vejrtrækning, og få hele vores mentale og fysiske potentiale til at være fuldt ud til stede i vores rejse gennem livet.

  • 60 hours Vinyasa Yoga teacher training with Mark Ray, Copenhagen, 2011
  • 108 hours Anusara Yoga immersion/teacher training with Leila Sadeghee & Anja Bergh, Göteborg, Sweden, 2013
  • 50 hours training in healing massage at Kursuscenter Kilden, Valby, Denmark, 2014
  • 40 hours Astanga Yoga teacher training with David Swenson (USA), Copenhagen, 2014
  • Pilates MOTR® formation with Eva Winskill, Paris, France, 2017
  • GYROKINESIS® Pretraining with Mastertrainer Aline Goeppert (DE) Paris, 2018
  • GYROKINESIS® Foundation Course with Mastertrainer and osteopath Pascale Leonard (CA), Paris, 2018